By Ann-Birthe, on juni 14th, 2012% Apple har netop annonceret dette års vindende apps, som de selv vurderer er bedst på markedet pt. til deres produkter. Og en af vinderne til iPaden er appen Paper by Fifty Three.
Jeg har hentet den. Den er gratis, men kræver en betalt opgradering, hvis den skal kunne bruges til noget. Og den er de 42 kr. værd.
Jeg kan godt lide at:
man kan tegne med både pen, tusch, blyant og akvarel. den typiske digitale overstregning ikke er gældende i denne app. Her kan sort fx ikke overtegnes. Og mætheden i farverne er gældende for styrken. hvid er hvidere end papiret og kan derfor ligefrem ses! man kan spole frem og tilbage i sin proces ved dreje på skærmen. det er enkelt bygget op. Hvilket gør det nemt at lave hurtige noter uden at skulle bruge alt for mange genvejstaster, short cuts og undermenuer.
Jeg kunne godt ønske mig, at:
der, på trods af enkeltheden, var lidt flere funktioner. Som fx mulighed for at vælge bredde på pen og pensel. man kunne kopiere tekst og fotos ind i noterne. der var lidt flere farver at vælge mellem.
Men jeg kan som sagt lide enkeltheden over fx Sketchbook Pro, som er langt mere avanceret og derfor heller ikke helt så let tilgængeligt. Også et fantastisk program, der faktisk ikke tåler sammenligningen! Men Paper by Fifty Three kan eleverne bruge i undervisningen – let og legende. Det er som skabt til Graphic Recording!
Og se; man kan endda lave sine helt egne notesbogscovere:
What’s not to love? Jeg har fundet min nye yndlingsapp for et stykke tid.
By Ann-Birthe, on januar 25th, 2011%
Dorte Karrebæk har endnu engang illustreret en af Oscar K’s fortællinger. Og illustrationerne er helt klart noget af det, der giver denne bog sit helt særlige præg. Billederne er groteske, uhyggelige og samtidig skræmmende æstetiske og kunstneriske. Jeg er helt fortryllet, når jeg bladrer i bogens sider.
Dorte Karrebæk siger selv om samarbejdet: »Konkurrencen gik fra Statens Kunstråds side ud på at få forfatter og billedmager til at arbejde tættere sammen, og det er da også sket for os, men på en særlig måde: Jeg er nemlig slet ikke enig i den historie. Her er og bliver jeg illustrator på en ’forfatterbog’, og jeg har fra begyndelsen forbudt ham (Oscar K. alias Ole Damgaard, som Dorte K. bor sammen med) at plante for mange billeder i teksten. Jeg vil beskrive vores arbejde med ’Lejren’ som det ultimative samarbejde: som mellem de to spillere i en tenniskamp!
Opgaven blev at leve mig helt ind i en fortælling, hvis syn på sagen jeg ikke fra begyndelsen delte. Det kan man kalde en opgave at vokse ved!
Men i sådan en kamp kan der ske noget, når man tegner og følger fortællingens egen verden – man tegner sig op i et højere luftlag, hvor man er fri for den lille utilfredshed, man ellers kan føle ved andre opgaver – dem, hvor hånden bare gør, som den plejer, og hvor det er det rigtige.« (Politiken den 16. januar 2010)
Bogen er i starten en fortælling om en kz-lejr, som vi kender dem fra 2. verdenskrig, men langsomt viser det sig, at det er dyster og pessimistisk allegori på barndommen. Og netop ordet dom i barndom bliver omdrejningspunktet for bogens otte børn. De voksne? De er klovne. Selvfølgelig, havde jeg nær sagt. Men læs den nu selv, ikke? Og lad mig så høre, hvad du mener om, at man mere og mere bruger den ellers så barnlige og humoristiske billedbogsgenre til at belyse livets mere dystre og alvorlige sider. Dette er jo langt fra den første bog i rækken af billedbøger, der henvender sig mere til de store og de voksne.
Jeg personligt klapper i mine små hænder over, at store børn og voksne endelig også får lov til at lade sig rive med af billedsprogets forunderlige fortælleunivers. Og at billedbogens karakteristika bliver rystet lidt rundt og gravet de spadestik dybere. Det viser mig, at billeder stadig kan noget, . . . → Read More: En ny barsk billedbog: “Lejren”
By Ann-Birthe, on juni 20th, 2010% Forleden sad jeg og googlede Billedguiden, for at se hvor mange steder der blev linket til siden. I mit statistik kan jeg bl.a. se, at Emu.dk og DUDA linker til siden, hvilket gør mig både glad og stolt, da jeg selv bruger begge disse sider en del i min forberedelse til undervisningen.
Men jeg faldt også over noget andet, som var virkeligt interessant at læse. Der er nemlig en studerende på der i sit masterprojekt på Ikt og læring forholder sig til bl.a. Billedguiden og dens design. Forfatteren har valgt tre hjemmesider ud, som alle har billedkunstundervisning som hovedtema og jeg blev helt overrasket over, at finde min side i sådan et projekt. Det er dog den gamle side, hun forholder sig til, men de fleste af hendes betragtninger og kommentarer er også aktuelle for den nye side og bloggen, og de er virkelig lærerige for mig at læse. Også selv om det er hårde ord siden får med på vejen. Hun skriver bl.a.:
Der er ikke en logisk opbygning via billeder, og man bliver tit skuffet fordi mange sider er teksttunge og uden billeder.
Det er jo faktisk rigtigt. Der ER meget tekst på siden her, da den udover at være en billedbase også skulle fungere som en inspirationskilde til undervisningen i billedkunst. Og beskrivelsen af disse forløb og målene derfor har været vigtige for mig at beskrive. Men at jeg kunne lave en logisk opbygning via billeder, det er helt klart noget jeg vil tage til mig og forsøge at tilføje på siden i den nærmeste fremtid.
Faktisk kriblede det i fingrene på mig, da jeg læste det. Lysten til at ændre, videreudvikle og redesigne siden endnu engang fristede. Især da jeg læste følgende i hendes delkonklusion:
Det digitale læremiddel Billedguiden.dk indeholder spændende og velbeskrevede undervisningsforløb, som kan udføres i klasselokalet, men kun enkelte af undervisningsforløbene er lagt ind som dele af den visuelle læring i den digitale læringsomgivelse. På det metodiske niveau er de indsatte billeder teknisk og formmæssigt repræsenteret med en overvejende del af indskannede billeder, hvilket på det strategiske niveau nok udtrykker kreativitet, men også giver et visuelt udtrykt af noget "af ældre dato", som ikke reflekterer den tid og de betingelser det skal fungere i, nemlig en læringsomgivelse, som kommunikativt og didaktisk henvender sig til andre end unge fra 8. Klassetrin.(Flensborg, 1997, p.203-223).
…
Der er ikke lagt hovedvægt på at . . . → Read More: Billedguiden set i forhold “Billedæstetiske elementer i didaktisk design”
By Ann-Birthe, on april 21st, 2010% Jeg er en stor fan ar DR’s hjemmeside, hvor man kan finde alt mellem himmel og jord, og hvor der hele tiden bliver sat nye interaktive projekter igang både for børn og voksne. Fx bruger jeg deres kulturside meget, hvor jeg bl.a. downloader gratis lydbøger og andre podcastfiler og Olines spil og lege er et kæmpe hit sammen med min 2½ årige søn.
I dag opdagede jeg til min store glæde, at de også har startet en tegneklub for børn:
(klik på billedet for at komme til siden)
På siden kan man bl.a. finde en tegneskole, hvor man kan få gode råd, tips og idéer til at blive bedre til at tegne. Det frydede mig især at læse, at de også fraråder brug af viskelæder! Viskelæder er noget fanden har skabt efter min mening. Det eneste tidspunkt viskelæder er godt at bruge, er når man tegner med det i på et kul-indfarvet stykke kardus.
Man kan også finde videoklip med forskellige tegninger og jeg kunne se, at de havde også været på Youtube og se madsvineri og børnegenier. Tjek selv, de har flere videoklip liggende, som er ret interessante.
Har du nogle børn i din klasse, som er bidt af en gal tegnestreg, så send dem ind på siden. De kan tilmelde sig klubben og derved også dele deres billeder med andre tegnere. Det kan vi voksne for øvrigt også gøre på Tegnebordet.dk.
By Ann-Birthe, on marts 4th, 2010% Jeg har helt glemt at fortælle jer om mit besøg på Louisiana for et par uger siden. Min veninde og jeg havde glædet os til at se de farverige billeder i udstillingen “Farven i kunsten”, og lad mig bare starte med at sige, at jeg var altså ikke så imponeret, nærmere på grænsen til det meget skuffede. Hvis ikke det havde været for V’s dejlige selskab og efterhånden meget gravide mave og den vildt lækre buffet i museumscaféen, ville det næsten ikke have været køreturen i sne og is værd.
Men kun næsten, for det VAR turen værd, også det halvfarlige skred jeg lavede midt i Humlebæk, hvor jeg mistede herredømmet over bilen og langsomt gled mod bilen foran mig, som heldigvis heller ikke kunne holde stille, og derfor undgik et bump i røven fra mig. Det var dét værd på grund af de to ovenstående ting, men også fordi, det ALTID er min tid værd at se på andres billeder. Jeg elsker det bare. Også selv om det er noget lort eller jeg ikke bryder mig om udtrykket, formen eller indholdet. Hver gang rykker det alligevel noget i mig, og jeg lærer noget nyt om mig selv, verden eller billedsproget.
Denne udstilling lærte mig, at jeg ikke elsker ALT fra det Moderne Gennembrud, som jeg faktisk gik rundt og troede. Den lærte mig også, at selv fantastiske muséer som Louisiana har brug for pauseudstillinger, fordi de ikke kan præstere det ultimative hver gang. Og det er også ok. Og jeg lærte igen igen at kultursnobberi kan være ekstremt morsomt at gå rundt og lytte til, når udstillingens kerne ikke formår at holde ens opmærksomhed fanget. Hvad man ikke kan få ud af simple intetsigende malerier, som ikke ville have fået et sekunds opmærksomhed havde de været malet i dag af en ukendt fattig kunstner, men som ene og alene bliver fantastiske, interessante og endda provokerende (!!?) fordi de er over 50 år gamle og malet af en hollænder med hang til farver. Og nej, det var ikke Van Gogh, og det var kvaliteten heller ikke.
Jo, der var guldkorn ind i mellem, og al ære og respekt for at Louisiana tager farvernes betydning op i en særskilt udstilling. Men der er SÅ mange andre og langt mere interesante måder, jeg kunne forestille mig at gøre det på, og jeg så personligt ikke den “storslåede visuelle rejse” de lovede at . . . → Read More: Farven i kunsten – en pauseudstilling
|
Hvem er Billedguiden? Ann-Birthe Overholt Nicolaisen er din billedguide på siden her.
Ønsker du at booke mig til en formidling, et kursus eller konsulentopgaver, så klik på BILLEDGUIDEN i hovedmenuen øverst på siden for nærmere information.
Følg bloggen på Bloglovin
|
I kommentarfeltet