Blog

Japanske fortællinger om forår

Foråret er komet nu. Det kan vi vist god konstatere. Mine tulipanløg stikker højt nok op til at den røde farve er begyndt at folde sig ud og varmen fra solen kan mærkes i vores kinder og i vinden, som ikke længere er frysende kold.

Dette forløb egner sig godt til foråret, hvor lyset og farvernes tilbagevenden skal hyldes i stor stil. Disse billeder er malet på japansk rispapir og får derfor et næsten transparant udtryk. De kan hænges op i mod lyset i vinduer og bliver virkelig flotte med deres sorte streger, der leder fortællingerne frem.

Materialer og teknik

  • De maler med akvarelpensler af forskellige tykkelser og skuresvampe, som er klippet op i mindre stykker.

Forløbet

  • Snak om fantasien og de overnaturlige elementer der findes i sådanne fortællinger og om naturens betydning for historien.
  • Eleverne skal have lov til at øve sig med tuschen og penslerne på almindelig karduspapir, for at se virkning og effekt af farver og penselsstrøg.
  • Lad eleverne arbejde planlagt eller spontant med farverne alt efter hvad de har det bedst med. Prøv at få dem til at bruge hele papiret
  • Den sorte tusch må ikke bruges før til allersidst. Den skal kun bruges til at understrege fortællingen og må først påføres, når de andre farver er tørre. Ellers flyder det ud i hinanden.
  • Til sidst monteres billederne på to bambusstænger.
    Læs en japansk fortælling op for eleverne. Man kan finde mange interessante bøger på biblioteket.

Her er eksempler på færdige elevarbejder:

Analytics Plugin created by Jake Ruston's Wordpress Plugins - Powered by Ray Ban Sunglasses and VLC Download.