Blog

Jeg lovede vist noget med gips engang

I et tidligere indlæg om Lemmerz’ udstilling Genfærd på AroS lovede jeg at vende tilbage med idéer til undervisning i skulptur med gips. Det er evigheder siden, men nu skal det være.

Når man skal arbejde med skulptur skelner man mellem den formede, den udhuggede og den sammensatte skulptur.

Den formede skulptur er den man arbejder med, når man fx former et stykke ler.

Den sammenføjet skulptur er sammensat af forskellige elementer. Som vi fx kender fra Picasso:

Eller ostevoks. Det sidste kan du finde et undervisningseksempel på her på siden.

Den udhuggede form er ofte lidt sværere at arbejde med i folkeskolen, da det kan være hårdt for eleverne at hugge i træ eller sten, som ellers er de materialer vi bedst kender den type skulpur. Man kan sagtens gør det med ler også, men da ler er meget blødt kommer man nemt til at blande udhugge- og formeteknikken sammen. Derfor er gips et fantastisk materiale til det. Og også let tilgængeligt. Du kan fx sagtens lave dette hjemme i køkkenet med dine egne børn også.

Sådan gør du:

Du tager en renvasket mælkekarton, juicekarton eller lignende beholder. De store 2 liters juicekartoner er gode, da de er lidt bredere. Det kan også være en rund form fx et bredt rør. Det vigtigste er at det er en form, der kan skæres op, så gipsen kan komme fri. Hvis formen er af pap, kan det være en god idé at sørge for at polstre den med vitawrap indeni, så fugten fra gipsblandingen ikke opløser beholderen.

I en spand vand drysser du så stukgips og rører rundt. Når gipsen bliver liggende i overfladen er den tyk nok. Det kræver lige lidt øvelse at nå til den rette blanding. Men jeg plejer at sammenligne konsistensen med en god flødesauce.

Det hældes i formen med det samme og så skal det stå og stivne i et par dage. Sørg for at dække formen til med plastik, så vandet ikek fordamper. Det har den rette konsistens, når det er som ost at skære i. Hvis du får blandet for meget gips i vandet bliver støbingen for hård at skære i. For lidt vand gør den for blød. Så der er ikke andet for en at prøve dig lidt frem.

Når støbningen er fin skæres den fri af beholderen og kan nu bruges til at skære fra, så man får formet en figur. At tage udgangspunkt i en færdig blok, som begrænser formen på ens skulptur er en virkelig god læreproces for eleverne. De bliver tvunget til at se på blokken og tegne op på siderne af den først, for at kunne gennemskue både de tredimensionelle muligheder og de tyngdemæssige begrænsninger. Hvis man lader foden være som blokkens oprindeligeafstøbing, har man en god solid fod til sin skulptur.

Her et par eksempler på mine egne færdige gipsskulpturer:

Analytics Plugin created by Jake Ruston's Wordpress Plugins - Powered by Ray Ban Sunglasses and VLC Download.