Blog

Om at tegne indenfor stregerne

Når man taler med billedkunstlærere, kunstnere og andre kreative ildsjæle, så har de næsten alle en ting til fælles. At det er vigtigt at turde tegne udenfor stregerne. At træde ud af boksen. Kill your darlings.

Kært barn har mange navne.

Og jeg er jo enig. Hvis ikke vi tegner udenfor stregerne, så rykker vi os ikke billedmæssigt. Viskelæder er bandlyst i mine billedkunsttimer, til elevernes store fortrydelse og arrigskab. Men de elsker mig for det, når året er slut, og de kan se, at deres forkerte streger, faktisk er dem, der gør billederne interessante.

Her har Line Louise på 2 år forsøgt sig med de drilske streger, og hun har allerede regnet ud, hvad formålet er. Se blot det orange felt i Pers arm:

Alligevel, så roser vi vores små børn, når de maler i malebøger, og de formår at male indenfor stregerne. Og vi retter på dem, når de tegner udenfor skabelonen. Eller værre endnu, når de tegner videre på den.

Og her i Kristi Himmelfartferien fandt jeg så mig selv siddende ved min mors køkkenbord med min fireårige søn og hans malebog. Og jeg roste ham, fordi han tegnede så fint og sirligt indenfor stregerne. Han havde tungen helt lige i munden og var dybt koncentreret. Fem minutter senere sad jeg selv og malede løs sammen med ham og var total tabt for omverden. Det er ham, der har malet sandslottet og de hemmelige spor til skatten nederst i sandet:

Det var næsten en zentilstand, og jeg blev zappet 30 år tilbage i tiden, hvor jeg farvelagde den ene eventyrprinsesse efter den anden. Sirligt indenfor stregerne. Og med stor omhu for ikke at tegne med tuschen to gange oven i hinanden, så der kom skjolder. Det skulle være helt glat og pænt. Nu sad jeg der igen. Med en hane og en dreng i badebukser.

Og en pige i lilla kjole:

Og det slog mig. At det ene ikke behøver at udelukke det andet.

Vi fratager ikke vores børn deres kreativitet og skaberlyst, ved at rose dem for at tegne indenfor stregerne og for at følge skabelonerne. Tværtimod kan det være spiren til at udvikle netop disse kompetencer. Jeg synes selv, at jeg formår at bevæge mig et pænt stykke udenfor stregerne i dag i mit voksne liv, både i bogstavelig forstand og i overført betydning. Så et eller andet sted i min billedsproglige udvikling, har jeg haft lyst til at tegne videre på figurerne. Og gøre dem bedre. Gøre dem til mine egne. Som Astrid har gjort her:

Malebogsbilledet er et trygt lærred, hvor motivet er opfundet, og man frit kan lege med farverne og øve sig i at styre sin pen. Det kræver ikke noget af ens opfindsomhed, andet end at vælge en ny farve. Og det giver et frirum til at udforske nogle andre elementer i billedsproget. Som fx farvesammensætninger, mønstre, blandingsfarver, farvelægningsteknikker og tegne- og maleredskaber.

Det handler vel i virkeligheden om, at vi skal lære at mestre det pæne og det sirlige, før end vi kan være bevidste om virkningen ved at fravælge det. I hvertfald bruger vi enormt meget tid på at lære at beherske de optegnede rammer, for forefter, som voksne, at kæmpe os tilbage dertil, hvor vi ikke lod os bremse af dem.

Analytics Plugin created by Jake Ruston's Wordpress Plugins - Powered by Ray Ban Sunglasses and VLC Download.