Blog

Oplæg om Graphic Novels på ARoS

Den 12. september deltog jeg som oplægsholder i en temadag om Børn og Kunst på ARoS. Det var BØFA, Børnebibliotekarernes Faggruppe, der havde planlagt dagen og jeg skulle på som den sidste oplægsholder.

Mit oplæg handlede om Graphic Novels. “Hvorfor skal man læse dem? Hvorfor skal de fylde noget på bibliotekerne? Er det kun for voksne? Er det rigtig læsning?“, var blot nogle af de spørgsmål, jeg kom omkring på de 45 minutter, jeg havde til rådighed.

Jeg har et indlæg undervejs om emnet. Så kan du selv blive lidt klogere på genren.

Det var mit første oplæg i lang tid, og jeg var mildest talt pænt nervøs. Men det gik. Godt endda, vil jeg vove at påstå. Og resten af dagens  oplægsholdere var vildt interessante, så jeg fik også selv en del ud af dagen. Jeg var især vild med ARoS’s rundviser, som blandt tog os med en tur på Fortælletæppet. Fantastisk idé! Og fantastisk formidler var hun. Meget levende og nærværende i sin rolle som formidler for billedkunsten. Desværre har jeg ikke kunne finde hendes navn nogensteder, og det endda selvom jeg har billedgooglet alle ARoS’ kunstfaglige folk.

Nå, jeg kan da vise dig et par billeder fra dagen, hvor hun også optræder, og så kan det være, at nogen af jer kan fortælle mig hendes navn, så hun får den kredit hun fortjener. Her fortæller hun om Guldalderens iPhones, appelsiner!

Personligt havde jeg selv glædet mig afsindigt til endelig at komme op i Eliassons Rainbow og mærke den på egen krop. Og den var præcis så fortryllende som jeg havde forestillet mig:


Også, eller måske især, i solregn:

Tony Matellis Fucked, blev diskuteret i forhold til at vise det til børn eller ej. Jeg synes det var interessant at høre om, hvordan det er vigtigt at få talt billedet/skulpturen færdig med børnene, inden man går videre. Og ikke at pålægge dem en angst, de ikke allerede har. For mange af dem, er denne skulptur bare en form for Tom og Jerry. For os voksne er den umiddelbart ulækker og klam. For kunstneren er det et billede på, at kærligheden er størst af alt. Også når vi er fucked. Jeg kan rigtig rigtig godt lide den tanke. Og hjertet mellem de to kroppe.

Ligesom jeg også lod mig underholde og nikke genkendende til Matellis abe i Guldalderafdelingen. Sådan får jeg det også nogen gange af Guldalderen.

Og til sidst, trappen. Som man altid føler man er ved at falde på. Jeg fandt ud af, igennem rundvisningen, at det faktisk er meningen. At arkitekten har tænkt over den måde, han lagde trinene på i forhold til hinanden og i forhold til den menneskelige naturlige rytme. Det var hans mening at bryde den. Gøre det ukomfortabelt, så man stopper op og bemærker den. Så man ikke bare kører på autopilot i hans kunstværk. Godt tænkt!

Analytics Plugin created by Jake Ruston's Wordpress Plugins - Powered by Ray Ban Sunglasses and VLC Download.