Blog

En gave til verden

Lad eleverne blive fanget af julens ånd og lad dem give deres egen gave til Verden.

Gift

  • Hvad har Verden allermest brug for lige nu?

  • Hvad ville den ønske sig til jul?

Start med en brainstorm på tavlen udfra de to ovenstående spørgsmål. Lad eleverne komme med alle de bud de har, også de urealistiske som fx fred, helbredelse mm. eller de mere banale som fodbold, is o. lign.

Prøv at kategoriser dem under konkrete og abstrakte ting. Hvordan kunne man gøre de konkrete ting abstrakte og omvendt? Lad igen eleverne komme med deres forslag.

Fortæl lidt om installationen som udtryksmiddel. Kom evt. med eksempler, så det bliver mere konkret for eleverne at forstå.

Lad hver elev lave sin kasse med en mindre installation i. Kasserne må gerne være i størrelsen 1m x 1m eller deromkring, så eleverne har noget rum at arbejde på.

Udenpå skal kasserne ligne almindelige julegaver, pakket ind i julepapir og bundet med sløjfer og evt. et til-og-fra-kort (Til Verden, Fra Rikke), men når man kigger indeni i gaverne ser man et symbolsk billede på hver elev’s gave til Verden.

Eleverne skal tænke forenkling i deres kasser. Jo enklere kompositionen er jo større effekt har budskabet og jo mere inddrages beskueren i fortolkningen. Kasserne må meget gerne være interaktive og stille beskueren i et etisk dilemma.

Kasserne skal bagefter placeres rundt på skolen i december måned, så de andre elever og lærere kan gå og kigge ned i dem og få deres juleånd provokeret lidt. Hvis man er bange for små pilfingre kan kassen dækkes med vitawrap eller en glasplade, så man ikke kan røre tingene i den, men stadig kan kigge ind i den.

Analytics Plugin created by Jake Ruston's Wordpress Plugins - Powered by Ray Ban Sunglasses and VLC Download.