Blog

Min indre urkraft

Dette forløb er en del af min afgangsopgave på seminariet i billedkunst.

Vi havde valgt at arbejde med dette tema, fordi eleverne i overbygningen, netop står i den situation, hvor forholdet til dem selv og deres omgivelser er centralt. De er godt i gang med at danne deres egen identitet og er derfor meget bevidste om deres eget udseende og sociale karakter. Men nedenunder alt det ydre ligger der noget oprindeligt i os alle. Nogle eksistentielle følelser og begreber, som går igen på tværs af generationer og kulturer. De dukker undertiden op som reaktioner på en ekstrem eller presset situation. Det er fx følelser som had, vrede, angst, jalousi, lyst, glæde, lykke osv.

Den aldersgruppe vi valgte at arbejde med, er meget optaget af disse følelser, men har ofte svært ved at sætte ord på dem. Det er her det tematiske billedarbejde kommer ind, da der her er mulighed for at overskride det verbale plan og arbejde med det personlige udtryk i en større sammenhæng.

Vi valgte netop begrebet ”urkraft”, ud fra den forestilling, at det ikke åbenlyst skriger identitetsopfattelse, men snarere appellerer til deres personlige holdninger og følelser om noget, som er generelt for alle mennesker. Vi lagde stor vægt på at forløbet ikke skulle virke terapeutisk, men snarere billedsprogligt og personligt undersøgende og interessant for eleverne. De er i en alder, hvor de er meget følsomme og mangler mod til at udtrykke sig igennem billedsproget. Det ønskede vi ikke at gøre endnu sværere ved at kræve at de åbnede deres inderste sjæl op til alle os andre. Tværtimod ønskede vi, at forestillede sig selv i nogle ekstreme og overdrevne situationer, netop for at distancere det dybt personlige.

I dette forløb oplever de unge en mediering idet de gennem arbejdet med deres eget ansigt overskrider deres normale selvforståelse. Igennem billedsproget kan de arbejde med dem selv i sammenhænge, som normalt ikke er visuelt tilgængelige for dem, idet man sjældent ser sig selv i ekstreme situationer. Deres selvopfattelse kan forandres og derved har en form for dannelse fundet sted.

Kurt Trampedach som inspiration

PAYS%20BASQUE%20Kurt%20Trampedach

I undervisningsforløbet centreres alle kulturens billeder om Kurt Trampedachs selvportrætter. Hans billeder indgår faktisk i dette forløb på lige fod med temaet ”Urkraft”.

Der er to primære grunde til at Trampedach er en central figur i dette undervisningsforløb. På den ene side er der selvfølgelig hans billeder. På den anden side er der manden selv, hans historiske liv, og hans særprægede livs– og selvopfattelse.

Lad os starte med det sidste først. Trampedach er en urkraft i sig selv. Han lever helt alene et sted nede i det franske Baskerland. Han har på en eller anden måde legemliggjort den urkraft eleverne skal arbejde med. Faktisk illustrerer Trampedach meget godt den urkraft, der rent faktisk ligger i alt billedskabende arbejde. Forstået på den måde, at der i skabelsesprocessen, næsten altid vil være et element af selvransagelse og ”udkrængning” af ens indre urkraft. Man kan nærmest hensættes til en stemning af at være et naturmenneske. Måske er det noget af en påstand, men med henvisning til dokumentarfilmen om Trampedach ”Manden på Bjerget”, kan der ikke være tvivl om, at Trampedach indeholder dette element og denne stemning, når han skaber sine billeder i total isolation. På helt ”almindelige” mennesker virker han velsagtens lidt underlig!

182425-trampedach-ud-af-ildens-skygger--

Ovenstående kan visualiseres med Trampedachs billeder, hvor urkraften også spiller en stor rolle. Siden Trampedachs start som udstillende kunstner har menneskekroppen og særligt portrættet været hans mest yndede motiv. Det nonfigurative billede har aldrig været af nogen betydning for ham.

Ind imellem har hans billeder karakter af at være direkte beslægtet med primitiv stammekunst ofte med indsatte tegn og symboler, der fører tankerne hen på noget okkult og måske endda urkraften. Netop derfor er han den perfekte repræsentant for kulturens billeder i dette forløb.

Teknik og materialer

Det plane billede er det primære formsprog i dette forløb. Herunder skal eleverne arbejde med tegningen og maleriet. Desuden vil et led i forløbet også involvere arbejde med elektroniske billeder.

De elektroniske billeder manipuleres og bearbejdes i et billedprogram på computeren, fx Photoshop eller Paintshop Pro.

Tegningen bruges til at skitsere det endelige udtryk de vil bruge i maleriet. Til forskel fra det elektroniske billede vil tegningen ligge tættere på maleriet og eleverne vil gennem arbejdet med linie, form og farve, komme tættere på deres endelige motiv. Tegneredskaberne står dem frit for, alt efter hvad der er vant til at arbejde med og har mest lyst til at bruge. Men lad dem endelig eksperimentere med flere tegneredskaber, fx kul, blyant og kridt.

Maleriets malebunde er af håndlavet kinesisk papir, som i strukturen minder meget om et lærred, men virker mere råt og oprindeligt, hvilket passer bedre til temaet. Akrylmaling og pensel eller spartel udgør resten af materialerne i maleriet. Trampedach bruger i sine malerier meget tykke lag af maling. Denne teknik gør billedet mere taktilt og stofligt, hvilket igen forstærker forholdet til temaet. For at opnå den samme virkning kan de unge eksperimentere med at blande akrylfarverne med andre materialer som eksempelvis gips, træspåner, sand el. lign.

Selvportrættet

I selvportrættet som motiv ligger der nogle muligheder for at gengive vores indre. Selvportrættet er nemlig aldrig en objektiv gengivelse af ens ansigt, men derimod en subjektiv forståelse og fortolkning af ens selv.

Når vi ser os selv i spejlet, ser vi os selv i øjnene. Spejlet er ikke et billede, men personen selv, kastet tilbage fra en blank overflade. Der er ingen symbolik eller tolkning i det vi ser, blot en refleksion af den person der spejler sig. Det vi ser i billedet, er identisk med det, der står foran spejlet. Et billede derimod er noget andet. Et billede er et symbol, som siger noget om sit motiv. Billedet er en subjektiv gengivelse af en genstand. I det kunstneren laver et selvportræt, gengiver han ikke blot sit eget ansigt. Han fortolker og forestiller og gengiver så det han ser.

Den hollandske maler Philip Akkerman har siden 1981 malet et selvportræt om dagen. Han startede med at fordybe sig i sig selv, men siden hen er det blevet til en fordybelse i det almene menneske. ”Jeg maler en af de mange. Følgelig maler jeg enhver.” Ansigtet i portrættet afspejler og aftegner menneskets livserfaringer og personligheder og måske netop derfor, har det altid været en af de mest interessante genrer indenfor billedkunsten. I over 2000 år har man kunnet aflæse menneskets skiftende selvopfattelse gennem fysiognomiet, men især siden renæssancen, hvor individualiteten trådte frem i billedkunsten, har billedkunsten været et yndet motiv for kunstnere. Rembrandt var ligeså meget fascineret af selvportrættet. Han har malet næsten hundrede selvportrætter, som både er afspejlinger af hans liv, men også en stadig stræben efter selvfremstilling af ansigtets, portrættets muligheder i at vise forskellige følelser og temperamenter. Selvportrætterne vender altså dels indad mod Rembrandts egen psyke og dels udad mod tilskueren, som en mulighed for at fremstille mangfoldige varierede udtryk.

Vi er os selv, samtidig med at vi er spejl-selvet. Vi ser på os selv med vores egne øjne. Denne tanke er vigtig at have med i arbejdet med selvportrættet i billedkunsten, for det er netop det vi gør, idet vi maler et billede, en forståelse, en fortolkning af vores selv.

Beskrivelse af forløbet

Forløbet er som nævnt planlagt til et weekendforløb på en efterskole, hvilket selvfølgelig kræver nogle specielle rammefaktorer. Men samtidig vil jeg mene at det ikke er uladesiggøreligt i folkeskolen. En af faktorerne er bl.a. at kunne arbejde uden hensynstagen til tid og rum. Lokalet skal være et slags atelier, hvor eleverne frit kan udfolde sig billedsprogligt. En anden faktor er et begrænset elevantal på max. 15, hvilket giver et meget gode muligheder for at danne et socialt rum, hvor alle spiller en aktiv rolle i det billedskabende arbejde.

Trampedachstenen

Under hele forløbet vil der være en ”Trampedach-sten”, som eleverne frit kan bruge. Den er et eksempel på den kæmpesten, som han selv har i sit køkken og som han står og mediterer ved dagligt. Han kører en mindre sten rundt i en cirkel på den store sten. Målet er at få den perfekte hvælving i den store sten, så der kan ligge lige meget vand over det hele. Han har indtil nu slidt op til flere mindre sten op i sin søgen efter det perfekte.

Introduktion og oplæg til forløbet

Vi starter udfra en visuel og sanselig vinkel, hvor eleverne kommer ind i et mørkagt rum og bliver bedt om at sætte sig. Rummet fyldes med Højt musik, ”Return to Innocence” af Enigma, og projekterede billeder af Trampedach skydes op et lærred. Efter denne seance bedes eleverne beskrive deres oplevelse af billederne og musikken. Hvordan opfattede de udtrykket og hvilke associationer gav det dem? De bliver herefter introduceret til temaet ”Urkraft” og vi laver en brainstorm over begrebet. Hvilke tanker sætter det i gang ho sdem og hvordan stemmer det overens med Trampedachs billeder og musikken?

Oplevelsen med billeder og musik er et forsøg på at give eleverne en fælles oplevelse, som gerne skulle give anledning til samtale om emnet, motivation og interesse for emnet og inspiration til det videre forløb.

Det billedskabende arbejde i forløbet

Inden vi går igan med at male ser vi videoen ”Manden på Bjerget” som handler om Trampedach og hans kunstnervirksomhed. Bagefter snakker vi om hvilke begreber og udtryk, der sammenkædes med ”urkraft” – fx glæde, angst, vrede osv. Eleverne skal herefter dramatisere de forskellige udtryk, som så bliver foreviget i det digitale fotografi. Disse fotos er de første skitser til det færdige maleri. Fotografierne behandles digitalt på computeren i Photoshop eller Paintshop Pro og der eksperimenteres med forvrængninger ved hjælp af farver og form.

Den enkelte elever vælger et udtryk som skal blive det endelige motiv. Herefter kan maleriet begynde. Alt efter behov er der mulighed for at inddrage et forløb om farvelære, da det er vigtigt at eleverne arbejder bevidst med farverne i forhld til det ønskede udtryk.

Afslutning og evaluering

Som afslutning på forløbet monteres malerierne og udstilles i passende omgivelser. Denne del er særdeles vigtig, da den afsluttende samtale om billederne, afspejler forløbets billedsproglige udvikling for eleverne. Desuden giver det billederne værdi, at de bliver taget alvorligt og hængt op til udstilling. Det giver eleverne en stolthed, selvom de ofte vil gøre deres bedste for at skjule det.

stumptownpoker.com/ccc-116536/ Acircnbsp they let it slide through, based on the efficacy they determined on the cardinalmgmg strength. Com a happy place to shop for toys zappos shoes clothing nbsp conditions of use privacy notice interest-based ads copy 1996-2012, amazon. Com a happy place to shop for toys zappos shoes clothing nbsp conditions of use privacy notice interest-based ads copy 1996-2012, amazon. chmha.org/zyx-116444/ oldhallcoachhouse.co.uk/wp-includes/js/thickbox/smokies.php?osw=117265 Org UgravecircOslashplusmnUgravehellip Oslashsup1OslashparaUgravebdquoUgraveScaron OslashpoundUgravehellipUgravebdquoOslashsup3 OslashplusmnOslashshyUgravehellipUgraveScaron usage on ca. nbsphope you are doing ok. They are injected drugs and cannot be taken by mouth. kajori.org/lhk-119753/ fotosangel.com/rqg-119880/ The doctor then inserts a tiny tube called a catheter that moves through the artery to the uterus, using x-ray images to watch the tube as it moves. What is the recovery period following a laparoscopic myomectomy? The surgery may take longer but recovery is much quicker than abdominal myomectomy. streetarchaeology.co.uk/ysl-119250/ nbsphope you are doing ok.

Analytics Plugin created by Jake Ruston's Wordpress Plugins - Powered by Ray Ban Sunglasses and VLC Download.