Blog

Kender du Tegnebordet.dk?

Hvis du ligesom jeg, elsker at tegne og at få respons på dine streger, så kan jeg varmt anbefale dig at blive bruger på Tegnebordet.dk. Det er et forum, hvor du kan uploade dine tegninger og malerier i dit eget galleri, således at de andre brugere kan se dem og evt. kommentere på dem.

Untitled

Det er ligeledes et fedt sted at finde inspiration til nye tegneteknikker og motiver. Her kan du nemlig finde alle mulige forskellige udtryksformer i det plane billede: Computertegninger, tuschtegninger, blyantstegninger, oliemalerier, akrylmalerier, pastelkridtstegninger osv. Og brugerne er alle fra den 13-årige pige, der tegner guddommelige portrætter (jeg tør slet ikke tænke på, hvad det kan ende med for hende med det talent hun allerede sætter for dagen) til pensionistfruen, der maler roser i akvarel og videre til den 35-årige mandlige technørd, der bruger musen som sin blyant og Photoshop som sin palet.

Analytics Plugin created by Jake Ruston's Wordpress Plugins - Powered by Ray Ban Sunglasses and VLC Download.