Blog

Farven i kunsten – en pauseudstilling

UntitledJeg har helt glemt at fortælle jer om mit besøg på Louisiana for et par uger siden. Min veninde og jeg havde glædet os til at se de farverige billeder i udstillingen “Farven i kunsten”, og lad mig bare starte med at sige, at jeg var altså ikke så imponeret, nærmere på grænsen til det meget skuffede. Hvis ikke det havde været for V’s dejlige selskab og efterhånden meget gravide mave og den vildt lækre buffet i museumscaféen, ville det næsten ikke have været køreturen i sne og is værd.

Men kun næsten, for det VAR turen værd, også det halvfarlige skred jeg lavede midt i Humlebæk, hvor jeg mistede herredømmet over bilen og langsomt gled mod bilen foran mig, som heldigvis heller ikke kunne holde stille, og derfor undgik et bump i røven fra mig. Det var dét værd på grund af de to ovenstående ting, men også fordi, det ALTID er min tid værd at se på andres billeder. Jeg elsker det bare. Også selv om det er noget lort eller jeg ikke bryder mig om udtrykket, formen eller indholdet. Hver gang rykker det alligevel noget i mig, og jeg lærer noget nyt om mig selv, verden eller billedsproget.

Denne udstilling lærte mig, at jeg ikke elsker ALT fra det Moderne Gennembrud, som jeg faktisk gik rundt og troede. Den lærte mig også, at selv fantastiske muséer som Louisiana har brug for pauseudstillinger, fordi de ikke kan præstere det ultimative hver gang. Og det er også ok. Og jeg lærte igen igen at kultursnobberi kan være ekstremt morsomt at gå rundt og lytte til, når udstillingens kerne ikke formår at holde ens opmærksomhed fanget. Hvad man ikke kan få ud af simple intetsigende malerier, som ikke ville have fået et sekunds opmærksomhed havde de været malet i dag af en ukendt fattig kunstner, men som ene og alene bliver fantastiske, interessante og endda provokerende (!!?) fordi de er over 50 år gamle og malet af en hollænder med hang til farver. Og nej, det var ikke Van Gogh, og det var kvaliteten heller ikke.

Jo, der var guldkorn ind i mellem, og al ære og respekt for at Louisiana tager farvernes betydning op i en særskilt udstilling. Men der er SÅ mange andre og langt mere interesante måder, jeg kunne forestille mig at gøre det på, og jeg så personligt ikke den “storslåede visuelle rejse” de lovede at tage os med på. Jeg gætter dog på, at budgettet og tiden er blevet lagt i den kommende udstilling “Warhol after Munch”, som jeg allerede nu glæder mig afsindigt til at se. De to herrer i samme rum kan kun blive interessant og anderledes, det regner jeg i hvert fald stærkt med!

Analytics Plugin created by Jake Ruston's Wordpress Plugins - Powered by Ray Ban Sunglasses and VLC Download.