Blog

Som lovet…endelig…elevernes collager om trivsel!

Jeg ved, jeg lovede, noget med slutningen af ugen, men sommetider tager den ene dag bare den anden, og pludselig er vi forbi slutningen af måneden i stedet. Og elevernes billeder står nok så flotte og færdige og venter på at blive foreviget med mit kamera i billedkunstlokalet. I denne uge kommer de op at hænge på udskolingsgangen, så mon ikke det er på tide, at jeg også får dem op at hænge herinde, som jeg jo var nok så frejdig at love jer for et par uger siden?

Lad mig starte med et par konklusioner jeg har gjort mig undervejs:

  • collageteknikken kombineret med afrivninger fra blade, reklamer og magasiner er fantastisk i forhold til at komme væk fra rene farvede flader og ud i noget mere spil med farverne. Det tvinger eleverne til at arbejde med farvespillet, da det er næsten umuligt at lave en hel ren flade med én farve alene.
  • tekster og billeder på de afrevne papirstykker giver en (mange gange tilfældig) ekstra dimension og indhold til billederne.
  • når man på denne måde laver billeder på tid, tvinger man eleverne fra at lægge for megen tankevirksomhed i billedets form og indhold, og i stedet komme igang med processen. Det bliver intuitivt og impulsivt, og det giver noget rigtig interessant til billederne.
  • powerpointen med billederne fra de etablerede kunstnere gav noget til billedfremstillingen. De to grupper, der netop ikke så udtryksformens muligheder i form af de udvalgte collager, producerede nogle billeder, der bar mere præg af klichéer og fladt billedmæssigt udtryk. Man kunne med andre ord se inspirationen komme til udtryk i de grupper, der havde set powerpointen inden.
  • eleverne syntes det var sjovt at arbejde på den måde. De fleste var fanget af processen og et par grupper var helt ekseptionelle i deres samarbejde og kommunikation. Selvfølgelig oplevede vi også det modsatte. Det interessante er, at kvaliteten af det færdige produkt ikke altid hang sammen med det gode samarbejde og den konstruktive kommunikation. De par grupper, der fungerede skidt sammen fik lavede nogle af mine yndlingsbilleder. Jeg siger ikke hvilke, men gæt gerne selv.
  • det var en fordel at pladerne er så store, som de er (ca. 1,2×1,2m), når der er så mange elever, der skal arbejde på dem samtidigt. Det gjorde det muligt at få billederne færdige på 4 lektioner á 45 minutter.

Men se selv, hvad TRIVSEL betyder for unge i 7., 8. og 9. klasse:

IMG_4903

IMG_4891

 IMG_4896

IMG_4899 

IMG_4906 

IMG_4907 

IMG_4911 

IMG_4915

Analytics Plugin created by Jake Ruston's Wordpress Plugins - Powered by Ray Ban Sunglasses and VLC Download.