Blog

Billedsprog i naturfag?

I uge 39 afholdes den årlige naturfagsfestival i hele Danmark.

2010vignet464

I vores årsplan passede uge 39 ikke så godt for udskolingen, så vi afholder det i uge 41 i stedet. Temaet for 2010 er Mennesker og Maskiner, og på vores skole skal eleverne igennem tre forskellige værksteder i løbet af ugen. Vi starter ugen op med at lave en fælles filmfremvisning, hvor vi skal se Matrix og lave fælles arbejde med filmens temaer efterfølgende.

Det er lidt af en udfordring for mig at skulle arbejde med naturfag, da jeg hælder langt mere til de humanistiske fag. Og jeg har også måtte støtte mig meget op af min naturfagskollega, som til gengæld er en ørn indenfor sit felt. I vores værksted skal eleverne lave deres egen robothånd, og lige i denne opgave, kan jeg faktisk nemt finde mig selv og mit fag. Prøv bare at se denne video:

Hvis du følge rlinket i videoen kan du se tre instruktionsvideoer, der nøje går igennem hver del af fremstillingsprocessen. Det er lidt langtrukkent, men til gengæld er man ikke i tvivl bagefter.

Tænk bare, hvad de hænder kan bruges til bagefter. Og hvad man kan gøre med dem som de er.

090505-robot-hand-picture_big

Jeg tænker

  • en slags Cow Parade á la Hand Parade
  • eller videokunst med håndtegn
  • eller en udstilling, hvor alle hænderne er sat op og laver hver deres bogstav i tegnesprog til ét fælles budskab
  • eller fotos med hænder der foldes, hilser, vinker osv. Hvor robotterne formidler menneskelige budskaber

Og pludselig glæder jeg mig til uge 41, som jo er lige om hjørnet. Behøver jeg at sige, at du kan se mere her på siden, både løbende og efterfølgende? Det er så bare spørgsmålet om hvornår? Kig ind og følg med. Og ellers meld dig som fast læser ude i højre side, så du kan få en rss-feed, når jeg får mig taget sammen til at fotodokumentere galskaben og lægge det her på siden.

Analytics Plugin created by Jake Ruston's Wordpress Plugins - Powered by Ray Ban Sunglasses and VLC Download.