Blog

Fairtrade med kunst

Forskellige bloggere, inklusiv mig selv, har i dag sagt ja til at sprede det gode budskab om Fairtrade. Urtekram er firmaet, der står bag den arrangerede blogroll, men der er jo også mange andre firmaer, der har Fairtrademærket på deres produkter.

Untitled

En af mine tidligere kolleger, Torben Ulrik Nissen, og Jesper Lorentz Bertelsen har stiftet det eneste danske webgalleri, der har Fairtrademærket.

_MG_1934a

Torben og Jesper skriver bl.a. selv om PostArt og det at sælge kunst gennem fairtrade:

“Kunst og kultur er en vigtig del af et lands udvikling. Det ved vi, for vi har begge to mange års erfaring med udviklingsarbejde.
For tre år siden mødte vi hinanden i Yemens hovedstad Sanaa. Jesper var udsendt for Dansk Røde Kors, og Torben arbejdede på et videoprojekt for Images of
Middle East-festivalen. Vi fandt ud af, at vi passede rigtig godt sammen: Globetrottere, projektmagere og kunstelskere. Det blev til tanker om PostArt – et projekt, der skal støtte kunstnere i udviklingslande i deres kamp for at leve af kunsten.

Vi har erfaringer med gode udviklingsprojekter, der har fungeret, så længe der var støtte til dem, men så heller ikke længere. Vi mener, at et projekt kan være mere bæredygtigt, når det er uafhængigt af støtte. Derfor har vi valgt at lade PostArt fungere på markedsvilkår. Vi har lavet vores egen helt gennemsigtige måde at overføre fairtrade-principper til kunstbranchen på –  og vi tror på, at kombinationen af at få et unikt kunstværk i god kvalitet på væggen og så at kunne hjælpe kulturudviklingen i et land vil tiltale en masse mennesker. Hvis du vil læse mere om hvordan økonomien er skruet sammen i PostArt kan du klikke her

Du kan se de 18 kunstneres galleri HER. Og PostArt har selvfølgelig også deres egen Facebookside, som du kan joine og følge. God fornøjelse!

Analytics Plugin created by Jake Ruston's Wordpress Plugins - Powered by Ray Ban Sunglasses and VLC Download.