Blog

Gadehjertejulekalenderlågejagt

Måske har I bemærket, at jeg har en forkærlighed for gadekunst. For eksempel som i Berlin, San Fransisco og New York. Og jeg mangler stadig at lave indlægget om Københavns gadekunst. Streetheart.dk er kommet mig i forkøbet, og det er en af de bedste gadekunstguides, jeg har set. Guiden består af Søs Uldall-Ekman og Christina Bennetzen, som begge er uddannede kulturformidlere fra Københavns Universitet. Sammen driver de siden, som er en blog dedikeret til alle gadekunstens udtryk.

photo1107728065217

Lige nu kan du følge deres gadekunstjulekalender på deres side og samtidig deltage i konkurrencen. Jeg har lånt et par af deres billeder fra kalenderen, men klik selv på dem og find destinationerne og tag så det varme tøj på og gå ud og nyd den smukke gratis kunst på gaden i København:

streethearts_500733a

Sidste års låge nr. 21

Hvis du er hurtig, kan du stadig nå at være med i deres konkurrence, som de beskriver således:

♥ Find & tryk på dagens låge i den interaktive julekalender, som i år er tegnet af gadekunstneren TEJN.
♥ På lågen gemmer der sig en ledetråd til, hvor i byen du kan finde dagens julegadeskat.
♥ Ring til din bedste ven eller tag din kæreste/date med på gadehjertejulekalenderlågejagt.
♥ Tag godt med tøj på – husk vanter!

♥ Spring på cyklen eller i travestøvlerne & tag på skattejagt i din kolde yndlingsby København.
♥ Find "lågen" ude i byen. Husk at kigge både højt og lavt. Hurra!
♥ Tag et billede af den og eventuelt dig selv sammen med den.
♥ Send billedet ind til os på writeus@streetheart.dk inden kl 24 samme dag & du deltager automatisk i dagens lodtrækning om rare julepakker fra byens mange juleglade butikker.

Husk at det ikke kun gælder om at komme først. Alle der sender et
billede af dagens låge ind til os inden kl 24 er med i lodtrækningen.
Vinderne trækkes den følgende dag og annonceres via eventen på FACEBOOK som du skal huske at tilmelde dig.

photo1178973821103

Analytics Plugin created by Jake Ruston's Wordpress Plugins - Powered by Ray Ban Sunglasses and VLC Download.