Folkeskolen og Kunsten

- hvordan styrker vi samspillet?

Jeg har selvfølgelig mine bud på dette. Og jeg glæder mig til at høre deres bud også. Jeg lover, at jeg melder tilbage her på siden efterfølgende, så I også kan tage del i snakken. Men har du lige en god pointe, som er vigtig at få med, så skriv den endelig i kommentarfeltet herunder. Det starter kl. 9. Måske skal du selv derind? Så ses vi.

Bogen hedder Beautiful Oops (smukke fejl) og den er et fantastisk lille taktilt indblik i, hvad fejl kan føre til af æstetik og kunst. Dette er vores egen bog, og som I kan se, bliver den flittigt brugt:

Men det gør ikke noget, at den er revnet lidt, for se bare, hvad et stykke revet papir kan give dig:

En glad og legesyg krokodille:

Og stikker du ved en fejl hul i dit papir, kan du lave et magisk teleskopisk billede, der popper ud:

Hvor ville det være skønt, hvis flere af vores børn kunne lære at se de fejl, vi alle begår, som muligheder, der leder dem af nye uafprøvede veje. Sikke en kreativ frihed, der ville blive åbnet op for. Hvordan får man, for det første, den læring ind i billedkunstlokalet og for det andet, den til at gå hånd i hånd med ambitionen om at ville gøre sit bedste og det evigtgældende ønske om, at lave noget “pænt”? For det vil de jo gerne, børnene. Og de måler sig med hinanden. Og ser hvad de andre præsterer og hvor meget deres tegninger ligner, det de skal ligne.

Jeg synes virkelig, at vi har et ansvar her, som billedundervisere og som undervisere generelt, i at gribe elevernes fejl og bruge dem til noget positivt. Bare en gang i mellem. Så de også lærer, at det er ok at fejle, og at fejl netop kan lede til noget andet og måske endda mere spændende. Hvad nu hvis, fejlen er netop det der skal til, for at skabe det perfekte billede?

Se hele bogen bliv vist frem her:

Du kan købe den på Saxo.com for ca. 100 kr.

Hvis du ikke allerede kender siden, så kan jeg fortælle dig, at det er et samarbejde mellem Rosinante og Gyldendal, hvor vi er seks fagfolk, med hvert sit fokus, der skriver uafhængigt om, hvad der sker i den digitale verden for børn.

Jeg vil hovedsagelig have mit fokus på læring og kreativtet, og det er da også der jeg har valgt at starte mit første indlæg, som handler om animationsapp’en Animation Creator.

Dette er en af mine syvendeklasseelever, Celina, der bruger sin tablet til at tegne en viking på. En tegning hun skulle bruge til at forløb om Vikingetiden i et historie/kristendomforløb. Hun er en fantastisk tegner, og er virkelig dygtig til at bruge sin iPad som tegneblyant.

Her er det færdige resultat, tegnet med en pegefinger.

Jeg har lånt et af dine billeder Gaia, så læserne her på bloggen kan få en lille forsmag. Men se flere af de fantastiske figurer ovre ved Gaia selv og find så også ud af, hvordan du støtter dyrelivet bagefter, du har leget med margerine med børnene. Det er faktisk min yndlingspointe ved hele idéen.

Jeg tænker i forløb om “Forgængelig kunst”, “Natur og kunst” i et tværfagligt forløb med naturfag og “Madkunst” med hjemkundskab som tværfaget. Skulpturerne kunne tage udgangspunkt i den verden børnene ser uden for vinduet. Vinternaturen. Dyrelivet. Frikvarterslegende børn.

For øvrigt kan du kigge ind på Billedguidens Facebookside i dag og give dit besyv med, hvorfor du synes, det er vigtigt at børn skal arbejde med billedsproget. Og der er også en ændring i lodtrækningen af turen til ARoS, da den oprindelige vinder har trukket sig på grund af sygdom. Derfor trækker jeg en ny vinder af de deltagende. Skynd dig ind og se om det er dig!

Vil du have hjælp til at huske kreativiteten i det daglige? Og inspiration til at udfolde dig kreativt med dine børn? Så kig forbi Horsens kreamaniac Trine Kok, som ikke bare er en del den forholdsvis nye og fantastiske kreative alliance STORMSALEN, men også er sin helt egen kreamaniske strikkesmed i sit eget firma MERAKI. På hendes blog skriver hun om kreativiteten og alle dens luner og på hendes Facebookside kan du følge hendes større projekter og spontane tanker om kreativteten i hverdagen. Og igennem Meraki kan du få hendes nyhedsbrev i din mailboks – helt gratis:

SKAB DIG er et nyhedsbrev fyldt med tanker, tips, tricks og ideer til et liv fyldt med kreativitet for børn i alle aldre. Meld dig til Nyhedsbrevet HER, kvit og frit!

Jeg vil her dele mine tre yndlinge, og har du selv en eller flere du ønsker at dele, så skriv endelig i kommentarfeltet.

Den første tegner jeg vil anbefale er Monica Langelund, som kalder sig Doodlemonster på Instagram. Monica skriver følgende om sig selv: “Visual storytelling, doodles and drawings. I consider drawing like dancing, I’m not good with straight lines… It’s like a march on paper”. Monica var damen bag Legefakultetet, og er nu at finde på Faculty of imagining.

Jeg elsker hendes doodles, som er gået mere og mere over i gennemtænkte dybsindige og refleksive kunststykker om leg, kærlighed og de indre monstre, der findes i os alle:

Den næste tegner er Stinestregen, som efterhånden er blevet alle bloggeres tegnekæledægge. Hendes tegninger er på én gang finurlige, alvorlige, socialrealistiske, ironiske, satiriske og humoristiske. Men mest af alt, er de små pletskud, der rammer lige på kornet af vores allesammens hverdagsliv med kærester, lejligheder, plantekasser og jobvirvar. Jeg følger også Stine på hendes blog, som startede som et eksperiment, hvor hun skulle tegne en tegning om dagen i et år. Heldigvis stoppede hun ikke der, og den er nu en af Danmarks mest læste blogs. Stine poster ikke kun sine tegninger på sin Instagram: “My pics brings all the boys to the yard, and they’re like “er det et selvportræt?“:

The last artist, that I enjoy following on Instagram is Gribouilliz. This part will be in English, in case she turns up to see, what the fuzz’s about in her statcounter. She’s living in Montreal and her doodles are amazing. I have never seen anything like it, and every time she posts a new drawing, you’ll see a new way of putting doodles into a new life on the paper. She describes herself and her doodles like this: Story of doodles that couldn’t stand the post-it life anymore. French West Indies Artist based in Montreal:

Klik på billederne, hvis du selv vil udforske de tre tegneres Instagramsamlinger.

Vi har nemlig rundet de 100 LIKES, og i den anledning har jeg udlovet en gevinst til en heldig vinder. Hvad, hvordan, hvor og hvornår, det kan du læse meget mere om på Billedguidens Facebookside, så kom og vær med. Du har indtil søndag aften kl. 20.00.

Mit oplæg handlede om Graphic Novels. “Hvorfor skal man læse dem? Hvorfor skal de fylde noget på bibliotekerne? Er det kun for voksne? Er det rigtig læsning?“, var blot nogle af de spørgsmål, jeg kom omkring på de 45 minutter, jeg havde til rådighed.

Jeg har et indlæg undervejs om emnet. Så kan du selv blive lidt klogere på genren.

Det var mit første oplæg i lang tid, og jeg var mildest talt pænt nervøs. Men det gik. Godt endda, vil jeg vove at påstå. Og resten af dagens  oplægsholdere var vildt interessante, så jeg fik også selv en del ud af dagen. Jeg var især vild med ARoS’s rundviser, som blandt tog os med en tur på Fortælletæppet. Fantastisk idé! Og fantastisk formidler var hun. Meget levende og nærværende i sin rolle som formidler for billedkunsten. Desværre har jeg ikke kunne finde hendes navn nogensteder, og det endda selvom jeg har billedgooglet alle ARoS’ kunstfaglige folk.

Nå, jeg kan da vise dig et par billeder fra dagen, hvor hun også optræder, og så kan det være, at nogen af jer kan fortælle mig hendes navn, så hun får den kredit hun fortjener. Her fortæller hun om Guldalderens iPhones, appelsiner!

Personligt havde jeg selv glædet mig afsindigt til endelig at komme op i Eliassons Rainbow og mærke den på egen krop. Og den var præcis så fortryllende som jeg havde forestillet mig:

Også, eller måske især, i solregn:

Tony Matellis Fucked, blev diskuteret i forhold til at vise det til børn eller ej. Jeg synes det var interessant at høre om, hvordan det er vigtigt at få talt billedet/skulpturen færdig med børnene, inden man går videre. Og ikke at pålægge dem en angst, de ikke allerede har. For mange af dem, er denne skulptur bare en form for Tom og Jerry. For os voksne er den umiddelbart ulækker og klam. For kunstneren er det et billede på, at kærligheden er størst af alt. Også når vi er fucked. Jeg kan rigtig rigtig godt lide den tanke. Og hjertet mellem de to kroppe.

Ligesom . . . → Read More: Oplæg om Graphic Novels på ARoS]]> Den 12. september deltog jeg som oplægsholder i en temadag om Børn og Kunst på ARoS. Det var BØFA, Børnebibliotekarernes Faggruppe, der havde planlagt dagen og jeg skulle på som den sidste oplægsholder.

Mit oplæg handlede om Graphic Novels. “Hvorfor skal man læse dem? Hvorfor skal de fylde noget på bibliotekerne? Er det kun for voksne? Er det rigtig læsning?“, var blot nogle af de spørgsmål, jeg kom omkring på de 45 minutter, jeg havde til rådighed.

Jeg har et indlæg undervejs om emnet. Så kan du selv blive lidt klogere på genren.

Det var mit første oplæg i lang tid, og jeg var mildest talt pænt nervøs. Men det gik. Godt endda, vil jeg vove at påstå. Og resten af dagens  oplægsholdere var vildt interessante, så jeg fik også selv en del ud af dagen. Jeg var især vild med ARoS’s rundviser, som blandt tog os med en tur på Fortælletæppet. Fantastisk idé! Og fantastisk formidler var hun. Meget levende og nærværende i sin rolle som formidler for billedkunsten. Desværre har jeg ikke kunne finde hendes navn nogensteder, og det endda selvom jeg har billedgooglet alle ARoS’ kunstfaglige folk.

Nå, jeg kan da vise dig et par billeder fra dagen, hvor hun også optræder, og så kan det være, at nogen af jer kan fortælle mig hendes navn, så hun får den kredit hun fortjener. Her fortæller hun om Guldalderens iPhones, appelsiner!

Personligt havde jeg selv glædet mig afsindigt til endelig at komme op i Eliassons Rainbow og mærke den på egen krop. Og den var præcis så fortryllende som jeg havde forestillet mig:

Også, eller måske især, i solregn:

Tony Matellis Fucked, blev diskuteret i forhold til at vise det til børn eller ej. Jeg synes det var interessant at høre om, hvordan det er vigtigt at få talt billedet/skulpturen færdig med børnene, inden man går videre. Og ikke at pålægge dem en angst, de ikke allerede har. For mange af dem, er denne skulptur bare en form for Tom og Jerry. For os voksne er den umiddelbart ulækker og klam. For kunstneren er det et billede på, at kærligheden er størst af alt. Også når vi er fucked. Jeg kan rigtig rigtig godt lide den tanke. Og hjertet mellem de to kroppe.

Ligesom jeg også lod mig underholde og nikke genkendende til Matellis abe i Guldalderafdelingen. Sådan får jeg det også nogen gange af Guldalderen.

Og til sidst, trappen. Som man altid føler man er ved at falde på. Jeg fandt ud af, igennem rundvisningen, at det faktisk er meningen. At arkitekten har tænkt over den måde, han lagde trinene på i forhold til hinanden og i forhold til den menneskelige naturlige rytme. Det var hans mening at bryde den. Gøre det ukomfortabelt, så man stopper op og bemærker den. Så man ikke bare kører på autopilot i hans kunstværk. Godt tænkt!