Blog

Det smukke ved fejl

Vi har fået en yndlingsbog herhjemme. Både min søn på fem og min datter på halvandet år elsker denne bog. Det er en gave fra nogle venner vi har i USA, så jeg har ikke set den før på det danske bogmarked.

Bogen hedder Beautiful Oops (smukke fejl) og den er et fantastisk lille taktilt indblik i, hvad fejl kan føre til af æstetik og kunst. Dette er vores egen bog, og som I kan se, bliver den flittigt brugt:

IMG_0479

Men det gør ikke noget, at den er revnet lidt, for se bare, hvad et stykke revet papir kan give dig:

IMG_0480

En glad og legesyg krokodille:

IMG_0481

Og stikker du ved en fejl hul i dit papir, kan du lave et magisk teleskopisk billede, der popper ud:

IMG_0484

Hvor ville det være skønt, hvis flere af vores børn kunne lære at se de fejl, vi alle begår, som muligheder, der leder dem af nye uafprøvede veje. Sikke en kreativ frihed, der ville blive åbnet op for. Hvordan får man, for det første, den læring ind i billedkunstlokalet og for det andet, den til at gå hånd i hånd med ambitionen om at ville gøre sit bedste og det evigtgældende ønske om, at lave noget “pænt”? For det vil de jo gerne, børnene. Og de måler sig med hinanden. Og ser hvad de andre præsterer og hvor meget deres tegninger ligner, det de skal ligne.

Jeg synes virkelig, at vi har et ansvar her, som billedundervisere og som undervisere generelt, i at gribe elevernes fejl og bruge dem til noget positivt. Bare en gang i mellem. Så de også lærer, at det er ok at fejle, og at fejl netop kan lede til noget andet og måske endda mere spændende. Hvad nu hvis, fejlen er netop det der skal til, for at skabe det perfekte billede?

Se hele bogen bliv vist frem her:

Du kan købe den på Saxo.com for ca. 100 kr.

Analytics Plugin created by Jake Ruston's Wordpress Plugins - Powered by Ray Ban Sunglasses and VLC Download.