Farveteori og farvepsykologi er et omfattende emne og nedenfor finder du en introduktion af de grundlæggende elementer i farvesystemet, herunder primære, sekundære, og tertiære farver, og illustration af deres placering og relationer i farvecirklen. Desuden vil jeg forklare lidt om de forskellige farvekontraster og deres visuelle virkninger samt farvepsykologiens rolle i vores hverdag. Læs om hvordan farver kan påvirke vores humør, adfærd og opfattelse, hvilket gør den til en værdifuld ressource for alle, der er interesserede i farvens kraft og anvendelse.
Farvecirklen
De primære og sekundære farver er delt ind i en cirkel for at vise deres blandinger
Farveteoretisk forklaring
- Primære farver – blå, gul og rød. De eneste tre farver der ikke er blandet af andre farver. Alle andre farver kan blandes ud af disse tre farver og hvid og sort.
- Sekundære farver – lilla, orange og grøn. De er alle tre blandet af to af primærfarverne
- Tertiære farver – alle andre farver end de 6 ovennævnte
- Spektralfarver – Den engelske fysiker Isaac Newton viste i 1876, at en lysstråle der bliver ført gennem et 3-kantet prisme, bliver spaltet op i rene og klare farver med glidende overgange. Rød, blå, gul, grøn, orange og lilla er de 6 hovedspektralfarver. Spektralfarverne er de reneste og mest entydige farver øjet kan registrere.
- Komplementære farver – modsatte farver i farvecirklen, primær mod sekundær (blå/orange, rød/grøn, gul/lilla). Se også komplementærkontrast nedenfor.
- Brækkede farver – man brækker en farve ved at blande den med en anden
- Farvens mæthed – mæthed er en farves evne til at holde sorthed og hvidhed borte.
- Farvens valør – en farve, der påvirkes af gråtoner får en valør eller tone
- Akromatiske (farveløse) farver – sort og hvid er ikke farver. De er lys og mørke
- Kolde farver – de kolde farver er på den blå/grønne side af farvecirklen
- Varme farver – de varme farver er på den rød/gule side af farvecirklen
Læs også om komplementærkontraster
Farvekontraster
Egenkontrasten
- Egenkontrasten fremkommer når man sætter farver sammen, som adskiller sig fra hinanden så meget som muligt. De tre primære farver sammen giver fx den størst mulige egenkontrast. Det skyldes at de intet har med hinanden at gøre, hverken supplerer eller undertrykker hinandens kulør.
- Egenkontrasten vil altid understrege stærkt farvet liv og strålekraft.
Kolde og varme farver
- I farvecirklen er det især farverne omkring de orange farver der er varme og farverne omkring de blålige farver der kolde.
- Billedmæssigt vil de kolde farver trække sig bagud i billedet, imens de varme farver vil komme frem i billedet.
Kvantitetskontrast
- Denne kontrast opstår når der er et stort spring mellem to spektralfarvers lysstyrke og fladeudstrækning.
- Et billede der er holdt i matte, dæmpede, brækkede blå eller violette farver kan opvejes ved at lys orange/gul genstand, som kun flademæssigt fylder en ganske lille del af billedet i forhold til det blå, men pga. lysstyrken bringer det ligevægt i billedet.
Kvalitetskontrast
- Kvalitetskontrasten er modsætningen mellem de matte, brækkede, dæmpede farver og de mættede, klare og farveintens farver.
- Jo mere man knækker en farve eller dæmper den med enten hvid eller sort, jo mindre kvalitet vil den have.
- Billedmæssigt vil en farve i høj kvalitet rykke frem i billedet, hvorimod en med lav kvalitet vil trække sig bagud.
Komplimentær- og simultankontrast
- Når to komplementærfarver sættes sammen understreger og aktiverer de indbyrdes hinandens specielle farvekarakter.
- Kontrasten opstår, når man sætter en primærfarve sammen med en blanding af de to andre primærfarver. Dvs. en komplementærkontrast altid består af alle tre primære farver.
- I den rene komplementærkontrast vil en farves komplementærfarve aldrig selv indeholde noget af denne farve.
- Simultankontrasten opstår i det øjeblik man sætter skarpt lys på fx en rød farve o stirrer direkte ind i den. Når man så slukker lyset vil øjet simulere formen af den råde farve, nu vil den blot vise sig som et grønt skær. Billedmæssigt bruges det, ved at sætte en gråtonenuance sammen med en stærk kulør. Pga. farvens stærke kulør og vores indbyggede behov for balance vil gråtonen ophæves og vores øjne vil antage komplementærfarvens udtryk.
Lys/mørk-kontrasten
- Sort og hvid er den største lys/mørk-kontrast øjet kan opfatte.
- I mellem farverne er der også lys/mørk-kontrast. Den største kontrast er mellem gul og violet, imens rød og grøn er lige stærke.
- Et billede der er monokromt malet, dvs. kun med en farve, kan også have en stærk lys/mørk-kontrast.
Farvepsykologi
Farverne har alle en forskellig påvirkning på vores psyke. Vi bliver påvirket af farvernes intensitet og styrke, og da vi det meste af tiden befinder os i farvede omgivelser, kan det være gavnligt at forstå, hvordan hver enkelt farve påvirker vores sind og følelser.
Farvepsykologi er studiet af, hvordan farver kan påvirke vores adfærd, humør og mentale tilstand. Det er ikke tilfældigt, at vi ofte finder bestemte farver i forskellige miljøer. For eksempel ser vi ofte blå eller grønne farver på væggene på hospitaler. Dette skyldes, at blå og grønne farver har beroligende og afslappende egenskaber. De kan hjælpe patienter med at føle sig mere komfortable og mindre ængstelige under deres ophold på hospitalet.
På samme måde bemærker vi, at borde til eksamener ofte er dækket af grønne duge. Dette er ikke en tilfældighed. Grøn symboliserer håb og optimisme, og det kan have en positiv indflydelse på studerendes mentale tilstand under en test. Det kan hjælpe med at reducere stress og fremme en følelse af selvtillid.
Farvepsykologi i dagligdagen
Det er også værd at bemærke, at virksomheder bruger farvepsykologi i deres branding. For eksempel anvender mange teknologivirksomheder farven blå i deres logoer for at signalere tillid og pålidelighed, mens fødevarevirksomheder ofte bruger rødt og gult for at appellere til appetitten og entusiasmen.
Kort sagt kan farver have en betydelig indflydelse på vores adfærd og følelser, og det er derfor vigtigt at forstå farvepsykologi for at skabe miljøer, der fremmer trivsel og velvære.
Hvad betyder hvad i farvernes verden?
Her finder du de meste gængse tolkninger
Betydning | Positive Forbindelser | Negative Forbindelser | |
---|---|---|---|
Rød | Rød farve skaber en illusion af at være tættere på end den virkelig er, og tiltrækker derfor vores opmærksomhed. | Rød er en stimulerende farve, der associeres med varme, udadvendthed, fysisk mod, styrke, energi, grundlæggende overlevelse, stimulation, maskulinitet og spænding. | På den anden side kan rød også forbindes med aggression, udfordring, intensitet og anstrengelse. |
Orange | Orange farve er stimulerende og kombinerer det fysiske med det psykiske. | Orange symboliserer glæde, udadvendthed, opmuntring, aktivering, fysisk velvære, mad, varme, sikkerhed, sensualitet, lidenskab, overflod og sjov. | I visse tilfælde kan orange farve forbindes med nød, frustration, overfladiskhed og umodenhed. |
Gul | Gul er farven for følelser. | Gul stimulerer logisk tænkning, glæde, optimisme, selvtillid, selvværd, udadvendthed, psykisk styrke, venlighed og kreativitet. | På den anden side kan gul også forbindes med irrationalitet, frygt, følelsesmæssig skrøbelighed, depression, nervøsitet og selvmordstanker. |
Grøn | Grøn kræver ikke umiddelbar tilpasning fra øjet, og er derfor afslappende. | Grøn er beroligende, harmoniserende, styrker selvkontrol, balance, forfrisker, symboliserer universel kærlighed, hvile, genopbygning, miljøbevidsthed og ligevægt. | Dog kan grøn også associeres med kedsomhed, stagnation, karakterløshed og svækkelse. |
Blå | Blå er intellektets farve og er grundlæggende beroligende. | Blå fremmer koncentration, fordybelse, ro, afslapning, intelligens, kommunikation, tillid, effektivitet, klarhed, pligt, logik og kølighed. | På den negative side kan blå også opfattes som kold, reserveret, følelsesløs og uvenlig. |
Violet | Violet tager bevidstheden til højere niveauer, herunder det spirituelle lag. | Violet repræsenterer intuition, spirituel bevidsthed, beherskelse, klarsyn, luksus, sandhed, kvalitet og ægthed. | Nogle gange kan violet også forbindes med uro, nervøsitet, angst, depression, indadvendthed, dekadence og undertrykkelse. |
Rosa | Rosa påvirker os fysisk, men beroliger mere end det stimulerer. Den symboliserer det feminine og arternes overlevelse. | Rosa dæmper angst, stress og aggression, udstråler omsorg, varme, femininitet, kærlighed og sensualitet. | På den negative side kan rosa forbindes med hæmninger, emotionel klaustrofobi, fysisk svaghed og følelsen af kastration. |
Hvid | Hvid repræsenterer total refleksion. | Hvid er neddæmpende og symboliserer hygiejne, sterilitet, klarhed, uberørthed, renhed, enkelhed, effektivitet og sofistikation. | På den negative side kan hvid også opfattes som tomhed, sterilitet, kulde, en barriere, uvenlighed og elitisme. |
Grå | Ren grå er den eneste farve, der ikke har nogen direkte psykologiske egenskaber. | Grå symboliserer balance og elegance. | På den negative side kan grå også associeres med depression, mangel på selvtillid, dæmpning, vinterdepression og mangel på energi. |
Sort | Sort er en totalt absorberende farve. | Sort symboliserer sofistikation, glamour, sikkerhed, følelsesmæssig tryghed, effektivitet og substans. | På den negative side kan sort også forbindes med pessimisme, depression, undertrykkelse og en følelse af tyngde. |
Brun | Brun farve associeres med jord og naturen. | Brun er stabiliserende og symboliserer tryghed, seriøsitet, varme, forbindelse til naturen, jordnærhed, pålidelighed og støtte. | På den negative side kan brun også forbindes med stagnation, mangel på humor, tunghed og en mangel på sofistikation. |
Læs også om farvesymbolik
Som afslutning på denne artikel om farvecirklen, farveteori og farvepsykologi har vi udforsket, hvordan farver påvirker både vores visuelle opfattelse og følelsesmæssige tilstande. Denne indsigt i farvernes samspil og deres psykologiske virkning er uvurderlig ikke kun for kreative fagfolk som kunstnere og designere, men også for enhver, der ønsker at forstå, hvordan farver influerer vores daglige liv. Farver er mere end blot æstetiske valg; de er en fundamental del af, hvordan vi opfatter og interagerer med vores omverden. Gennem en dybere forståelse af farveteori og -psykologi kan vi bedre forstå os selv og den verden, vi lever i.